Gasbrænder antændte garage.
Lærkelunden i Bredal.
28/04-2025. Kl. 11:30.
Mandag klokken 11.30 indløb en melding om brand i en villa på Lærkelunden i Bredal, lige øst for Vejle.
Endnu en gang var en gasbrænder skyld i en bygningsbrand. Ejeren var i gang med gasbrænderen bag garagen, hvor store mængder træpiller var opmagasineret lige på den anden side af væggen.
Ilden fik hurtigt fat i både garagen og træpillerne, men heldigvis lykkedes det ejeren at få næsten kontrol over branden, inden brandvæsnet nåede frem til stedet.
Der meldes ikke om personskader.







