Brand i kolonihavehus.

Sandagervej i Vejle.

12/07-2007. Kl. 00.38.


Mand brændte sit kolonihavehus ned til grunden
Et kolonihavehus i Vejle brændte i nat ved knap ét-tiden ned til grunden.
Branden i huset, der ligger i Sandagergård-kvarteret, var påsat.
Politiet i Vejle kunne omkring halvanden time efter branden anholde
en mand sidst i 20'erne. Det viste sig at være ejeren af kolonihavehuset.
Nu skal politiet i gang med at klarlægge omstændighederne for,
hvorfor han satte ild til sit kolonihavehus.
"Vi betragter ikke sagen med samme alvor som hvis det f.eks. var en
brand i en beboelsesejendom", siger kriminalkommissær Søren Søndergaard.
Det er ikke nødvendigvis ulovligt at sætte ild til sit eget kolonihavehus,
så længe det ikke er til gene for andre. Ingen personer kom noget til
ved branden. Og tilsyneladende har ingen heller været i fare.

Kilde : www.vlr.dk



13/07-2007.


28-årig fængslet for at sætte ild til kolonihavehus
En 28-årig mand er varetægtsfængslet for en påsat brand mod et kolonihavehus
i Sandagergård i Vejle. Han nægter sig dog skyldig i at have sat ild til huset,
som tilhørte hans kæreste. Motivet til forbrydelsen skulle ifølge
kriminalkommissær Søren Søndergaard fra Vejle Politi være vrede over,
at aftalen om leje af kolonihave-grunden kort forinden var sagt op.
Der kan også være tale om forsøg på forsikringssvindel.
Ingen personer kom noget til ved branden, der skete natten til i går.
Den 28-årige sidder nu varetægtsfængslet de næste 14 dage sigtet for brandstiftelse.

Kilde : www.vlr.dk



19/07-2007.


28-årig tilstår at have sat ild til kolonihavehus i Vejle
En 28-årig mand fra Randbøl har erkendt, at han for en uge siden satte ild til et
kolonihavehus i Sandagergård i Vejle. Manden, der blev anholdt kort efter branden,
har ellers hidtil bedyret sin uskyld. Huset, som den sigtede solgte til sin samleverske
for to uger siden, brændte ned til grunden. Årsagen til den drastiske handling er
formentlig utilfredshed med, at haveforeningens bestyrelse havde opsagt på grund af
misligholdelse af det lejede jordstykke, hvor huset lå. Med et salg til kæresten kunne
sagen begynde forfra, men hun blev også opsagt. Ingen personer kom noget til ved branden.
Den 28-årige har siddet varetægtsfængslet, men er efter tilståelsen blevet løsladt.
Han kan se frem til en bøde og muligvis en frihedsstraf.

Kilde : www.vlr.dk




Denne side er en del af www.112alarm.dk