Trafikulykke.
Koldingvej ved Vejle.
01/02-2007. Kl. 15.48.
Nybagt bilist udløser voldsom trafikulykke.
En kun 18-årig mands kørsel førte i går eftermiddag til en voldsom trafikulykke på Koldingvej,
lige syd for Vejle. Ulykken skete, da den 18-årige fra Bramdrupdam ved Kolding ville
overhale en kassevogn, selvom der var dobbelt-optrukne linier og overhalingsforbud.
Den unge bilist, der fik sit kørekort for mindre end en måned siden, opgav sin overhaling,
fordi der kom en modkørende. Men han kørte så stærkt, at han ikke kunne nå at undvige.
Derfor ramte han den kassevogn, han var i gang med at overhale. Derved blev kassevognen
skubbet over i modkørende vejbane, så dén ramte den modkørende personbil.
Alle tre biler forulykkede på stedet. Ved et rent lykketræf blev kun én person kvæstet -
nemlig en 25-årig passager i kassevognen. Den 18-årige kan nu med stor sandsynlighed se frem
til at skulle aflevere sit ellers spritnye kørekort i kortere eller længere tid.
Kilde :www.vlr.dk
Denne side er en del af www.112alarm.dk