Problemer på jetfly.

Billund Lufthavn.

02/10-2007. Kl. 12.15.


Hydraulik-problemer på jetfly udløste alarm på Billund Lufthavn
Sikkerhedsberedskabet i Billund Lufthavn rykkede sidst på formiddagen ud,
da et jetfly fra Sun-Air meldte om problemer inden landing.
Piloten noterede sig en uregelmæssighed i det hydraulik-system,
der styrer jetflyets såkaldte flaps og dermed påvirker flyets indflyvning og
evne til at standse på banen. Derfor bad han for en sikkerheds skyld lufthavnen
rydde hele den fire kilometer lange landingsbane i stedet for kun den halve.
"Vi reagerede med at sætte beredskabet op og tilkalde forstærkninger",
siger lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen.
Men det 21 meter lange fly landede uden problemer og kunne også fint bremse på banen.
De 29 passagerer blev ikke informeret undervejs. "Der var slet ikke tale om nogen
nødsituation, men kun en sikkerhedsforanstaltning fra pilotens og lufthavnens side",
siger underdirektør ved Sun-Air, Kristian Tvergaard.

Kilde : www.vlr.dk

Film fra TVSYD.

Det var et fly magen til denne men et "Jetfly"


Denne side er en del af www.112alarm.dk