8/02-2006.
Vejle Politi efterlyser ung mand
Vejle Politi efterlyser den 20-årige Karl Jørgen Kristiansen.
Tidligt i morges kørte han galt på Pedersholms Allé i Vejle. "Bilen blev fuldstændig smadret.
Men chaufføren - den 20-årige Karl Jørgen Kristiansen - er forsvundet.
Vi er bekymret - måske er han kommet til skade, og ligger et eller andet sted",
lyder det fra Vejle Politi. Den unge mand har rødt hår.
Han var iført grå jakke med hætte, sort bluse og blå cowboybukser.
Oplysninger i sagen skal gives til Vejle Politi på 76 43 14 48.

Kilde : www.vlr.dk/

9/02-2006.
Ulykkesbilist endnu ikke fundet
Vejle Politi har endnu ikke fundet den 20-årige mand,
som tidligt i går morges forsvandt efter et alvorligt trafikuheld på Pedersholms Allé
ved Ribe Landevej i Vejle. Det drejer sig om den 20-årige Karl Jørgen Kristiansen.
Bilen blev totalt smadret ved ulykken, og det er nærmest en gåde,
hvordan han er kommet ud af bilen. En helikopter og politihunde deltog i går i eftersøgningen -
men uden held. Politiet frygter, at den unge mand er kommet til skade og flakker omkring.
Eller ligger hårdt kvæstet et sted. Den unge mand har rødt hår. Han er 170 cm høj, alm. bygget,
og var iført grå jakke med hætte, sort bluse og blå cowboybukser.
Oplysninger i sagen skal gives til Vejle Politi på 76 43 14 48.


Kilde : www.vlr.dk/

09/02. Kl. 18:00.
Efterlyst er fundet i god behold.

10/02-2006.
Efterlyst fundet i god behold
Vejle Politi har nu afhørt den 20-årige grønlænder, Karl Jørgen Kristiansen,
der forsvandt efter et alvorligt trafikuheld onsdag morgen.
Manden kom pludselig gående i nærheden af Rødkilde Amtsgymnasium.
Folk genkendte ham ud fra signalementet og kontaktede politiet.
"Da vi samlede ham op, virkede han konfus, så vi kørte ham på skadestuen",
fortæller vagthavende hos Vejle Politi.
Den 20-årige har forklaret, at han ikke kan huske noget fra selve ulykken -
kun at bilen triller rundt. Da han kommer til sig selv, befinder han sig nede ved fjorden.
"Vi har ikke nogen grund til at tro, at han lyver om episoden.
Han har ikke fået fysiske skader, men har formentlig været i chok", siger vagthavende.
Ved ulykken blev bilen totalskadet. Og det er nærmest en gåde,
hvordan han er kommet ud af den. Politiet frygtede, at han var alvorligt kvæstet,
og der blev sat helikopter og hunde ind i eftersøgningen.
Først halvandet døgn senere dukkede han op.

Kilde : www.vlr.dk/


Politi har ledt efter ham hele dagen.

Denne side er en del af www.112alarm.dk