Trafikulykke.

Motorvejen E 20 ved Fredericia V.

24/08-2006. Ca. Kl. 09.15.



34-årigs slingrende kørsel endte med livsfarlig ulykke
En 34-årig mand blev livsfarligt kvæstet,
da han - under en overhaling - i går ramte bagenden af en lastbil
på motorvejen ved Fredericia og kørte galt.
Manden, der er fra Djursland, er blevet overført til Odense Universitetshospital.
Den 34-årige havde gennem længere tid slingret afsted i sin varebil.
Politiet i Middelfart modtog i løbet af kort tid adskillige anmeldelser om,
at manden havde ramt midterautoværnet og kørte så usikkert,
at de andre biler sørgede for at holde sig i sikker afstand bag ved varebilen.
"Vi sendte to vogne afsted for at finde ham. Det samme gjorde Fredericia Politi.
Men han kørte galt, inden vi nåede frem", siger vagthavende ved Middelfart Politi.

Kilde : www.vlr.dk

Denne side er en del af www.112alarm.dk