Togpassagerer evakueret pga. røg.

Hedensteds banegård.

11/06-2006. Ca. Kl. 16.34.


Røg fra et proppet IC3-tog gjorde i dag, at passagererne måtte gelejdes ud og over i et af de andre togsæt. Iføl­ge DSB er ingen af de omkring 300 pas­sagerer kommet noget til. Toget var på vej til København, da der opstod røg i et af de tre togsæt. Røgen opstod tæt på Hedensted, hvor to­get nu er tilbageholdt på stationen. Hvad der er årsag til røgen, og om der evt. er opstået en brand, er forelø­bigt uklart, men det vurderes, at der er tale om overophedning af noget gammel skidt og olie i en motor. DSB's pressevagt forventer, at de to øvrige togsæt vil fortsætte, når politiet giver tilladelse. Det sidste forbliver indtil videre parkeret på Hedensted Station. DSB forventer ikke forsinkelser for andre tog, fordi det berørte IC3 tog holder på et spor, der ikke spærrer for de øvrige.
Kilde : www.tv2.dk



Denne side er en del af www.112alarm.dk