Brand i Lejlighed på Olgasvej 5.

19/10-2004. Ca. Kl. 19,12.

84-årig indlagt efter brand i tv-apparat
En lejlighed på Olgasvej i Vejles vestlige del blev i aftes totalt røg- og sodskadet. Det skyldtes en brand i et tv-apparat. Lejlighedens 84-årige kvindelige beboer blev indlagt på sygehuset. Hun var chokeret, men formentlig ikke kommet noget fysisk til. Der opstod en kraftig udvikling af røg, som sivede ud i trappeopgangen. Derfor måtte ejendommens øvrige beboere forlade deres lejligheder og stille sig ud på gaden - indtil brandvæsenet havde fået situationen under kontrol. "Desværre er dette ikke et enestående eksempel på, hvor galt det kan gå, når tv-apparater bryder i brand", siger indsatsleder Erik Skallerup fra Vejle Brandvæsen. "Problemet med fjernsyn er, at de står med højspænding. Det forårsager af og til, at der opstår brand i lejligheder - ofte med meget store røg- og sodskader til følge. Rådet til tv-ejerne er, at de slukker ved stikkontakten. Så er risikoen der ikke for, at fjernsynet pludselig begynder at brænde mens man ligger og sover. Samtidig sparer man penge på elregningen", siger Erik Skallerup. Lejligheden på Olgasvej blev så skadet af branden, at den ikke er beboelig de næste par dage.
Kilde : Radiovlr.
Denne side er en del af www.112alarm.dk