Brand i kælderrum,

Moldevej. 20/11-2003.

Påsat brand i etageejendom med ældreboliger.
Ældreboligerne på Moldevej i det nordlige Vejle var i aftes udsat for, hvad der tilsyneladende var en påsat brand. Kort efter klokken 19 blev brandvæsenet kaldt ud til en kælderbrand i en etageejendom. Slukningen blev vanskeliggjort af en meget tæt røg. Kælderen havde ingen vinduer og kun een dør. Og derfor havde brandvæsenet svært ved at lufte ud og få røgen væk. Selvom ilden var slukket efter nogle timer, kunne politiet først i dag rigtig undersøge stedet. Og umiddelbart ser det ud til, at branden var påsat. "Vi kan i hvert fald ikke finde andre logiske brandårsager", lyder det fra politiet. Ingen af ældreboligernes beboere blev evakueret under branden.Kilde: VLR.
Denne side er en del af www.112alarm.dk